Billede: Glamorous Rain

Glamorous Rain (Muscle Hill – Savvy Yankee) var storfavorit i Wilhelm Johanssons Minne 2023 spillet til 1,6 i odds. Hun vandt for sin kuske Johan Untersteiner ganske overlegent uden at være presset i 12,8 2140 meter auto. Daniel Reden træner og ejer.

Løbet blev også gjort noget lettere da næstfavoritten dette års Sto Derby vinder galopperede i spids i første sving. Efter kørte Johan til spids og kunne dæmpe tempoet efter 10,0 de første 500 og en afslutning i 10,6 de sidste 500 meter så det ganske let ud fra siden.

Glamorous oppasser Jenny Sundin kunne efter løbet fortælle at hun var meget fin idag – og de var meget tilfredse med hun fik lov til at vinde løb efter 4 andenpladser i 6 starter. Næste start bliver måske Sto SM på næste lørdag – men beslutningen om hun kommer ud allerede efter 8 dage er ikke taget endnu. Såfremt Glamorous starter næste lørdag så bliver hun konkurrent til en af vore andre 5 årige hopper Glorius Rain.

Sejren på Kalmar var sekr værd 200.000 og hun har nu tjent sekr 943.500 i år og i alt i hele karrieren tjent 5.441.500 i 26 starter som har givet 12 sejre og 7 andenpladser og en tredjeplads.

Billede: Glamorous Rain (Muscle Hill) i sin boks før starten i Oaks i Stockholm

Vores andet opdræt i G-årgangen går fredag ud på Kalmar i Wilhelm Johanssons Minne med 200.000 SEK til vinderen. Det er løb forbeholdt hopper på 4 hhv. 5 år, og der er gode heste i mellem. For første gang er det ikke Ørjan Kihlström i sulkyen, men derimod Johan Untersteiner. Det skal blive spændende at se hvordan parret klarer disse gode hopper fra et udmærket spor 5. Glamorous har i sæsonens tidligere starter vist, at hun besidder en heftig speed bag bilen, og vil givetvist kunne sidde langt fremme fra start her. Daniel Redén træner og Stall Zet ejer. Held og lykke til kredsen.

Billede: Glorius Rain efter sejr på derbydagen i Danmark 2023 i tiden 11,7 2140 meter auto

Glorius Rain var stor i nederlaget senest i Aalborg. Efter at have gået 500 meter i tredje spor i 08 fart, blev hun sluppet til spids. Tempoet mindskedes dog ikke nævneværdigt, og Glorius Rain kom i mål i 10,2/1640m, kun kort slået af en rygkørt konkurrent. Det var et ærgerligt nederlag, men Glorius gik ikke mindre end strålende og vi er selvfølgelige glade for indtrykket af hesten. Vi ser nu mod Sverige og matcher hende formodentligt mod den svenske Sto-Elite, hvor hun med de seneste præstationer burde kunne gøre sig gældende.

Billede: Alexia Ås

Vi har generhvervet vores eget opdræt Brilliant Dust (Muscle Hill – Alexia Ås). Dermed er nu alle vores hopper i b-årgangen, der nu er 10 år gamle, tilbage på stutteriet. Det drejer sig om hhv. Burning Rain, Brazilian Rain og nu også Brilliant Dust. Alle tre hopper har Muscle Hill som far – og ser man efter i statistikkerne så er Muscle Hill en ualmindelig god morfar.

Det er dermed muligt for os, at yderligere videreføre hoppelinjen efter Alexia Ås, hvilket vi selvfølgelig er meget glade for.

Brilliant Dust har uden for vores varetægt fået 3 føl, hvoraf Hill of Cash er eneste starter og har gjort det flot. Brilliant Dust er drægtig med Readly Express og vi venter dermed en helbror eller søster til Hill of Cash, der i øvrigt har rekord 10.7/1609m.

Brillant Dust var udlejet til stalden En Sjøker Ko (som vi selv og bla Jan Thomsen var involveret i) – men nåede aldrig at vise rigtigt på væddeløbsbanen pga et flig som var slået af i hendes forknæ.

Billede: Glorius Rain efter sejren på Lunden

Det var en dejligt derby weekend for stutteriet.

Golden Rain (Bold Eagle – Mystical Sunshine) vandt efter føring fra start til mål for sin træner og kusk Flemming Jensen. Golden vandt med det minste marginal i tiden 13,7 2000 meter auto start. Flemming mente at han selv var skyld i at det blev så tæt fordi han skulle have kørt i et højere tempo midt i løbet. Der var kr 25.000 til Golden

Glorius Rain (Donato Hanover – Burning Rain) vandt ligeledes fra spids denne gang for Birger Jørgensen i vognen og det er Flemming Jensen der træner. Glorius løb 11,7 2000 meter auto og vandt ganske let og der var en del mere at køre med efter mål passagen. Vi kommer nu til at spænde buen med hende og se hvor langt hun rækker i de lidt større løb i Sverige. Der var kr. 75.000 til Glorius.

Vi har to heste på auktion på lørdag, og der er blevet lavet en videosekvens på begge heste.

Billede: Glamorous Rain før Elite Auktionen i Stockholm i 2019.

Glamorous Rain (Muscle Hll – Savvy Yankee) blev nr 2 i EM for hopper i tiden 11,3 og blev sekr 500.000 rigere og har nu tjent sekr 5.241.500 i karrieren. Det har hun gjort i 25 starter og det er ensbetydende med at hver gang hun har stillet til start har hun tjent over 200.000 pr start. Flot resultat af Træner Daniel Reden, kusk Ørjan Kihlstrøm samt oppasser Jenny Sundin.

Starten igår i Stockholm betød ligeledes at Glamorous nu er den hest vi har opdrættet som har tjent flest penge – hun gik forbi vore gamle derby vinder Tumble Dust.

Vinderen af EM for hopper blev Great Skills som fik spids efter Glamorous havde en kraftig duel med Imatra Am om føringen som Glamorous tabte. Havde hun fået spids Glamorous og Grat Skills skulle gå dødens kunne det have været spændende og se hvad det kunne blive til. Men Great Skills var en meget værdig vinder.

Vi håber at Reden mv. giver hende et år eller to mere på væddeløbsbanerne for at se hvor langt hun kan række – måske ind i sto eliten.

Billede: Hustle Rain efter sejren i Sprintermesteren

Tirsdag den 22. august køres der Derby Prøver på Jægersro Travbane – og vi er repræsenteret med Hustle Rain (Raja Mirchi – Miss Possessed) som trænes af Matthias Djuse og køres af lillebror Magnus A Djuse.

Med sejren i Sprintermesteren har Hustle en prmæmiesum på godt 2 mio sekr og over 15.000 points, det har bedtydet at vi er seedet som nummer 5 af alle 78 tilmeldte heste. Og fordelingen af heste foregår som vi kender det hjemme i DK og vi kan nok godt sige at vi har undgået de værste dark horses som altid vil være i et Svensk Derby.

Vigtigst af alt det er startsporet og der har vi trukket nr 6 og det er OK. Specielt med tanke på at der er nogle mindre chancer indvendig for som er meget hurtige.

Man skal opnå som minimum en andenplads for at komme til Svensk Travderby – vi er med og har en chance for at nå helt med blandt de 12.

Per Hansen, som medejer og undertegnede er meget spændte på den start på tirsdag – for som alle ved vi får aldrig chancen igen.

Billede: Glamorous Rain med sin faste oppasser Jenny Sundin

Vi er flot repræsenteret i EM for hopper som afvikles på Solvalla i form af den 5 årige Glamerous Rain (Muscle Hill). Der køres om 2 mio i præmiesum hvor halvdelen går til vinderen. Og endelig havde hun heldet med sig i lodtrækningen (spor 1) hvor hun har indvendigt spor mod hendes værste modstandere. Det er ikke modstand det skorter på og specielt Allesandro Gpcciadoro kommer med 2 rigtig stærke hopper i form af Blackflash Bar og Zeudi AMG samt Wæjersten Great Skills. Heste som er rigtig gode, men denne gang har vi fordel af inderbane og om det bliver spids eller ryg så er Glamorous sikret et løb i inderbanen – og det kan man nå langt på i disse tider hvor vindertiden nok ender under 11,0.

Mange vil sikkert udråbe Zeudi AMG som stor favorit efter dens opvisning i seneste start – men pas på det er nu 2140 meter og spor 11 og man skal tilbage til maj 2022 siden at supper hoppen fra Italien har vundet på denne distance.

Vi krydser fingre for Glamorous.

Billede: Crysti Dream i USA

Ved auktion i USA i efteråret købte Stutteri Wynn og Dust hoppen Crysti Dream på auktion. Hun var drægtig ved Muscle Hill det var interessant – men hun havde både et spændende afkom Hennesey AM (Muscle Hill) som havde tjent små to mio sekr, samt et afkom der blev solgt på auktion i Stockholm for ikke mindre end 3,2 mio sekr. Navnet på denne hingst er Longfellow (Greenshoe) som er i USA for starte sin væddeløbskarriere. Longfellow har startet sin karriere flot i USA. I første start blev det til en 3. plads i 11,4 hvilket gav 10.000 USD. I mandags startede han igen og vandt i tiden 10,8 og 40.000 USD.

Planerne med Longfellow er store – og man sigter mod Grand Circle og Breeders Corwn.

Crysti Dream folede en hingst efter Muscle Hill i foråret og blev i maj konstateret drægtig ved Greenshoe.