Billede: Hustle vinder Sprintermesteren på Halmstad

Hustle Rain (Raja Mirchi – Miss Possessed) starter lørdag 8 dage i Sommersprinten på Halmstad Travbane hvor der er 300.000 sekr til vinderen. Der er startmelding på Søndag og i skrivende stund fredag er der 5 anmeldte heste. Der er hørt rygter om at Joviality også kommer så det kan blive et rigtigt spændende løb hvor der bliver løbet rigtigt stærkt. Det vides allerede nu at Hustles faste kusk ikke kan køre pga udelukkelse – så derfor bliver det Matts som overtager linerne denne dag.

Vi vil også starte Golden Rain denne dag i et hoppeløb op til 2.000.000 hvor hestene får startspor efter præmiesum. Så der er gode muligheder til at få et godt nummer. I dette løb er der sekr 150.000 til vinderen.

Billede: Glorius Rain

Glorius Rain (Donato Hanovere – Burning Rain) starter søndag i ID-Hairs løb i Århuse. Hun vande indledende afdeling på en fin måde for 14 dage siden og går nu til start som favorit i finalen, hvor der er hele godt 100.000 til vinderen. Opgaven er dog en helt anden end indl afd dennee gang over 2360 meter snorestart og 40 meters tillæg til ret så gode. Det er det som gør løbet både spændende og seværdigt. Det er Flemming Jensen som kører og træner Glorius.

Kinky Rain (Muscle Hill – Alexia Ås) starter på Solvalle i Margrethas tidlige ungheste serie med hele 300.000 sekr til vinderen. Denne gang har hun trukket spor 4 bag bilen men med gode heste indvendig for. Hun skal have et roligt løb gerne i inderbanen også må vi se hvor langt det rækker. Rent tidsmæssigt løber hun op med disse konkurrenter, nu gælder det bare og få det rigtige løb. Det er Matthias Djuse som træner og Mats Djuse som kører.

Billede: Kinky Rain og Jan Dahlgaard

Kinky Rain starter søndag i indl afd til E3 på Eskildstuna travbane for sin træner Mattias Djuse og det er lillebror Magnus A Djuse som kører. Desværre er hun havnet lidt langt ude på vingen med spor 7.

Distancen er 2140 meter og det kræver minimum en andenplads for at komme videre til finalen, hvor der er hele 2 mio kr til vinderen. Formen er ifølge træneren god og hun starter for første gang uden forsko som i følge Kinkys tidligere træner Jan Dahlgaard kan have stor positiv betydning.

Billede: Glorius Rain

Ugen startede med at Stald H og vores Hustle Rain var anden i Jæmtlands Storepris til trods for en løbsafvikling som først var 3-4 spor i første sving, siden dødens og Hustle var kun slået af favoritten Hail Mary der fik et roligt løb bag os. En andenplads der var 300.000 sekr værd.

Hustle var stærk og reel og præstationen giver forhåbninger til at han kan starte mod de allerbedste i år og endda udfordre dem. Årets store mål er fortsat midt i august Jubilæums Pokalen på Solvalla. Et løb forbeholdt 5 årige heste med 1.500.000 sekr til vinderen.

Onsdag vandt 3 årige vallak Kissed By Rain (Brillantisme – Danish Rain) for Mads Pedersen på Bornholm – det var hans 4 start og han har nu taget 2 sejre og 2 andenpladser. Han bliver bedre og bedre samt mere stabil og Bornholms Truckservice kan have en rigtig sejrsmaskine til resten af sæsonen hvor 3 års mesterskabet er det store mål.

Torsdag havde vi Golden Rain til start på Jægersro i et 1600 meter løb med spor 3 – hun var storfavorit og Jørgen Sjunneson som var ny kusk kunne tage spids i en hurtig åbning og på en afslutning på 09,6 vandt hun en let sejr i tiden 11,6. I følge kusken var der masser sparet over mål. Der var 40.000 sekr til Bold Eagle hoppen.

Fredag startede Glorius Rain på JVB i ID-Hairs Preben Munchs Mindeløb indl. afd hvor hun ligeledes var storfavorit. For sin træner og kusk vandt hun også fra front hele rejsen. Hun var ganske overlegen i tiden 13,9 og der var en del kræfter sparet over mål. Der var 20.000 kr til vinderen. Nu venter finalen hvor hun står med 40 meters tillæg til ret så gode heste som gjorde flotte præstationer. Det bliver ikke nemt – men det skal det heller ikke være når der er over 100.000 kr til vinderen

Billede: Hustle Rain før Eliteloppet med sin oppasser i karantæne stald

Forventningerne var enorme og glæden lige så – oplevelsen at have en hest med i en af verdens største travløb var herlig. Resultatet blev desværre ikke så godt – nu viste det sig at spor 1 blev en fælde da Desescion Maker fra sit spor 6 pangstartede til føringen og den ryg var der ikke meget ved.

Nu galoperede Hustle Rain i opløbssvinget, da en fransk konkurrent kørte ned i os – men uanset hvad så havde det ikke ændret på resultatet, da den førende hest vi havde ryg på gik helt i stå op mod mål.

Men sådan er væddeløb – vi må op på hesten igen og der ligger mange spændende udfordringer for vores Hustle.

Dagene i Stockholm var fantastiske – og der blev vist sport på så højt et plan i alle løb at det er bare at bukke for alle som deltagere i denne weekend.

Det eneste negative hvis vi absolut skal være negative – det var vores gode ven Jesper Hansen stutteri Wynn ikke blev behandlet ordentligt i forbindelse med salg af hest til auktion. Det er ganske enkelt en ommer, sådan noget må ikke ske. At man sender hesten i ringen igen, for at blive solgt som sidste hest, fordi oprindelig køber havde budt på fejl hest. Og man 8 nummer før afslutning af auktionen stopper auktionen fordi man ikke må være på Solvalla restaurationen. Nu var auktionen forvandlet til en online auktion med en del forsinkelse kl 02.00 om natten og man sælger sin hest for 60.000 mindre en første salg. Det er helt uanstændigt.

Billede: Hustle var træt i torsdags da vi besøgte ham

Hustle Rain (Raja Mirchi-Miss Possessed) starter idag i Eliloppet det bliver kæmpe stort for os.

Mange spår ham en plads i finalen fra et perfekt spor 1. Det vil for os være en sejr og komme til finalen – men uanset hvad så har det allerede været en kæmpe oplevelse.

Sidst på eftermiddagen er vi meget klogere en en stor oplevelse rigere.

Billede: Hustle har fået sin egen bil

Vi er i Stockholm og glæder os til at være med til dette arrangement.

I dag var vi ude og se til Hustle og han lå og fik sin middagslur – og var slet ikke interesseret i at snakke – lignede lidt sin medejer Per Hansen når han får sin morfar om eftermiddagen. I princippet er jo rart for hestene ikke ved hvad de skal om 3 dage – tænk på alle de nerver de ville få.

Hustle har også fået sin egen sang og den er faktisk ikke så ringe hvis man skal sig det på jysk. Den kan findes på Spotify Eliteloppet Heat 2 2024. Kunstner er Fantaz-E og det er han faktisk sluppet ret godt fra 🙂

Billede: Glorius Rain

Meget (eller næsten alt) handler om for vores del om Eliteloppet på søndag men inden da har vi bøde Glorius Rain og Golden Rain med i løb på Jægersro onsdag aften.

Golden fra perfekt udgangspunkt
Golden Rain (Bold Eagle – Mystical Sunshine) går ud i 6. løb på Jægersro i aften, med hvad der på forhånd ligner fornuftige chancer. Hun har haft held i lodtrækningen og starter fra et perfekt spor 1 på Jægersro hurtige bane. Løbet er et 1640 meters hoppeløb, og der er 60.000 SEK til vinderen. Golden har set blændende ud i årets to starter, og har begge gange siddet fast med mange kræfter i behold. I dag tages hun formodentligt lidt mere offensivt af Flemming og på papiret bør hun have god chance mod dagens modstand.

Glorius Rain fra bagspor
Glorius Rain (Donato Hanover – Burning Rain) skal forsøge at repræsentere stutteriet på bedste vis i dag, men modstanden er hård. Det kræver derfor lidt racing luck hvis hun skal kunne blande sig i striden. Glorius har vel aldrig set bedre ud end i år, og vi tror på at vi har hest der med rette opbygning kan være med i nogle af de helt sjove løb i eftereåret. Glorius går ud i 9. løb fra spor 9, over middeldistance og som nævnt skorter feltet ikke på kapable travere. Det skal blive spændende at se oplægget i dagens løb. Glorius har i de seneste to starter vundet ubesværet og det er altid svært at vurdere hvor meget der var tilbage ved sådanne løb. Vi ser frem mod en lun aften på Jægersro travbane og glæder os til forhåbentligt god sport.

Flemming Jensen træner og Martin Bjerregaard er som vanligt oppasser på begge heste. Vi ejer selv både Golden Rain Glorius Rain.

Billede: Hustle Rain i folden hos sin træner Mattias Djuse

En drøm går i opfyldelse – Stald H/Per Hansen og vi er inviteret til Eliteloppet i Stockholm med vores hest Hustle Rain. Det er stort for os – meget stort.

Per, Mattias og jeg har selvfølgelig snakket om vi reelt ville deltage for han er jo kun 5 år og har fremtiden foran sig. Men da Per og jeg vred armen om på Mattias og han skulle sige sin ærlige mening om hvad han synes så sagde han “det er min største drøm at have en hest med Eliteloppet” og sådan blev det.

Min gamle kammerat Bent Svendsen sagde til mig tilbage i 1996 at jeg skulle med til Stockholm og til Eliteloppet. Det kom jeg så – det var en hel vild fed oplevelse. Jeg havde jo set det på TV men aldrig været i Stockholm og set det live. Og har iøvrigt aldrig misset det siden.

Det var dengang vi fik billetter til Hestesportens hus og vi havde konge pladser. Jeg sad oppe på taget og kiggede ud over det smukke anlæg – så Klaus Koch løbe rundt og få styr på alting og tænkte det her skal jeg være med i en dag. Derfor startede jeg med at opdrætte heste. 28 år efter går drømmen i opfyldelse, Hustle Rain som jeg har opdrættet og delejer af skal være med den sidste søndag i maj. Sætningen “den sidste søndag i maj” er en hellig sætning for os der kan lide trav, vi ved det betyder Elitelopp.

I 2005 fik jeg lidt fornemmelse af hvad det vil sige at være med den weekend – Jewel Dust (King Conch – Bandee Hanover) vandt løb lørdag. Det var en massiv oplevelse og køre i hestevogn ned forbi alle tilskuerne.

Årets Elitelopp er nok noget af det bedste der er set i mange år, der er virkelig mange gode heste med – og ja vi har ikke de store chancer og ja Hustle er kun 5 år tag det nu roligt ville mange nok sige. Men mange ved nok også at næste år kan der være mange andre årsager til Hustle ikke kan være med. Som Per sagde – ja så har han forstuvet benet fordi han faldt i et halmstrå. 🙂

Men vi er med. Og en ting er helt sikkert, det kræver og deltage for at blive noget. Men anden ting som er helt sikkert, de her dage frem til søndag kan man gå og drømme og få en fantastisk følelse i kroppen. Den oplevelse og følelse kan ingen nogensinde tage fra os.

Alle omkring Hustle – glæder os fuldstændig vildt til på søndag.

Billede: Kinky Rain ved sejr i Skive for sin træner og kusk Jan Dahlgaard

Kinky Rain (Musscle Hill – Alexia Ås) starter søndag på den lille 800 meters bane Åmål på søndag. Banen i Åmål har pr 1. maj fået open Strech.

Kinky har for sin træner Matthias Djuse trukket startspor 6 og opgaven ser fornuftig ud inden hun får lidt i løbspause for at forberedes til E3 indl afd i midten af juni. Det er Magnus Djuse som kør.

Der er 110.000 til vinderen men nok så vigtigt er at blive blandt de 4 første for så er man sikret en plads i semifinalen på Solvalla i efteråret.