Efter at have siddet fast med alt sparet i BC-semifinale som 5., viste Hustle Rain at han ikke havde gjort sig bort i finalen.

Hustle Rain var til start i E3 revanchen for hingste og vallakker. Hustle Rain blev af Magnus A. Djuse taget stille fra start og placeret i 3. udvendig, og sad der til 700 meter før mål. Her avancerede Hustle Rain i ryg på Joe Dalton, og senere ud i 4. spor og kunne med 30 meter til mål afgøre sikkert. Hustle Rain gik en 1.09-tid sidste 700 og gjorde arbejdet i sporene. Han kom hjem i 12.5/2140m.

Det var Hustle Rains sidste start for i år, og vi ser frem til næste sæson. Hvor vi håber, at han kan gøre sig gældende i de helt store løb.

Hustle slutter sæsonen flot af med 5 sejre og 505.000 SEK indtjent på 10 starter. Vi (Per Hansen og jeg) tillader os endda at tro på, at med lidt mere “racing luck”, så kunne det have været endnu flottere cifre.

Vi har købt hoppen hoppen Crysti Dream på torsdagens auktion i Harrisburg Auktionen i fol ved Muscle Hill. Vi købte nu ikke lige med det samme for Crysti var købt tilbage til ejerne svenske stutteri AM.

Jeg så på skærmen og program nr 1081 kom op med et salgskilt på 35.000 usd. hesten havde lige været i ringen. Jeg bandede over mig selv for selvom det ikke var planen jeg skulle købe hest – så kunne man da have forberedt sig lidt. Men hvordan kunne man vide at en sådan hest gik for følpengene på Muscle Hill.

Nu var kataloget også meget mangelfuldt og vigtig information på Crysti’s afkom samt familie var ikke med – så prisen kan derfor nok have været lidt misvisende og da svenskerne nærmest ikke var tilstede ved årets auktion – så kan det have været lidt af årsagen.

Men jeg fik ikke købt – og jeg var godt irriteret på mig selv. Men Jesper Hansen var hurtig og smart. Han nærmest løb (hvis han kan det) hen til agenten Thomas Svensen som Jesper har et godt samarbejde med. Thomas kontaktede køber og mod et mindre fee fik vi hesten.

Så der var glæde. Nu kan vi kun håbe på at Crysti Dream giver Jesper og jeg lige så stor glæde som vort første ejerskab sammen med Golden CN gav os med derby sejr.

Billede: Hustle Rain efter en af sinde sejre på Solvalla

Søndag den 30. oktober bliver en stor dag for vores lille stutteri.

Vi har 3 afkom med i Breeders Crown semifinalerne som afvikles på Solvalla. For at nå til finalen skal man blive mellem de 4 første i semifinalen.I semifinalerne køres der med sekr 200.000 til vinderen og i finalen er der sekr 1.600.000 til vinderen. Alle løb køres auto start og over 2140 meter.

I 3 løb skal vores egen ejede Glorius Rain (Donato Hanover – Burning Rain) ud i for 4 årige hopper. Desværre har hun trukket spor 11 – så der skal held til. Det er Flemming Jensen som træner og på søndag er det Mats E Djuse som kører.Hun sad fast i seneste start, så det er ingen pejling på hvor hun er formmæssigt.Men Flemming melder hende klar. Vi er optimister på hendes vegne, efter hvad hun har vist os fra Flemmings træning.

I 7 løb starter Hustle Rain (Raja Mirchi-Miss Possessed) i løbet for 3 årige hingste og vallakker. Det er Matthias Djuse som træner og Magnus Djuse som kører. Hustle har fået spor 10 som måske ikke er så ringe – vi må bare håbe de kører lidt undervejs. Til denne start vil Hustle gå uden sko – det har han gjort en gang før på Charlottenlund Travbane, hvor det blev til galop fra start. Men Matthias tror på han gå uden sko samt at det vil være en fordel. Jeg tror meget på han vil blive forbedret uden sko. Da han startede som 2 års uden sko, fik han en lang atletisk gang, hvor han med sko er mere rund i gangen. Hustle Rain ejer vi sammen med Stald H eller bedre kendt som Per Hansen.

I 10. løb starter Glamoreus Rain (Muscle Hill – Savvy Yankee) i løbet for 4 årige hopper. Hun har trukket et perfekt spor 2 – selvom hun er kommet i det sværeste heat så bør hun kunne komme til finalen med det rigtige løb. Glamoreus har ikke startet siden Derby prøven som Glorius Rain iøvrigt vandt. Jenny hendes faste oppasser melder alt godt og måske har den lille pause hun har haft gjort hende godt.  Det er Daniel Reden som træner og Ørjan Kíhlstrøm som kører. Bedre kan det vist ikke blive.

Vi har opdrættet 7 heste i 3 og 4 års årgangen – og tre af hestene er i semifinalerne i Breeders Crown.

Billede: Dregnene efter derbysejr 2022 Golden CN

Miles Ahead Trotting og Stutteri Dust Golden CN (Whising Stone) starter på fredag på Skive Trav i Grand Circle finalen med hele kr. 200.000. Det er træner Flemming Jensen der sidder bag og Golden CN har endelig trukket et OK startspor nemlig nr 6. Det bliver sikkert et offensivt oplæg og træneren er optismist – ja nærmest lige så optimistisk som da vi vandt Hoppe derbyet tilbage i august.

Billede: Glorius Rain efter 3. pladsen i Sto Derby.

Glorius Rain (Donato Hanover – Burning Rain) med sin træner og kusk, Flemming Jensen, skulle blive nr 5. for at nå frem til semifinalen på Solvalla ultimo oktober. Glorius så fremragnende ud og var spillet til favorit i vinderspillet men kun var 3. mest afkrydset i V64.

Glorius havde nr 1 fra start og det er man jo som sådan altid glad for – men lige på Axvalla banen er det faktisk ikke så godt – og det er svært at forsvare den position mod hurtige heste længere ude i banen. Det skete også for Glorius som ikke kunne svare Global Creation/Erik Adielson ud fra start og da program nr 2. Readyforwine lykkedes med at holde Glorius inde og selv kunne tage spids – ja så var der positionerne enten 3. indvendig eller dødens og vælge imellem. Flemming valgte 3. indvendig og kom deværre aldrig derfra.

Nu er det kun at håbe på at Glorius kan komme med på penge for dems om ikke ønsker at deltage i BC. Chancen er lille – men den er der.

Billede:

Glorius Rain og Flemming Jensen stod for en flot præstation, og kunne hjemtage en 3. Plads i Svensk Stoderby, efter at have gået de sidste 800m i tredjespor uden ryg. Præmie 500.000 SEK.

Flemming var tilfreds med Glorius og udtalte at hun gik sit måske bedste løb hidtil. Jensen selv fik på mesterligvis forvaltet spor 9, til hvad på dagen må siges at være bedste mulige udfald fra det udgangspunkt. 

Vi er vældig glade og tilfredse med resultatet. Glorius får en hård sidste kilometer og holder samme fart som førende heste i mål. Så vi er optimistiske for fremtiden. 

Nu ser vi frem til fredag hvor vores opdræt og delejede Hustle Rain går ud i kriterie udtagelæsesløb. 

Lørdag tog Furies Rain en flot fjerdeplads i Sølvdivisionen med lidt sparet og har hermed tjent over en million svenske kroner. 

Stutteriet kunne ligeledes notere sig for at dets opdræt i år har indløbet hele 2,1 mio. SEK. 

Billede: Glorius Rain med sin træner og kusk Flemming Jensen ved sejr i indledende afdeling i Svensk Sto Derby

Men inden vi når så langt som til Derby om søndagen, så starter Fuies Rain (Muscle Hill – Alexia Ås) i Sølvdøvisionen fra et svært spor 11 for sin træner Johan Untersteiner og det er Peter Untersteiner som kører..

Gloius Rain (Donato Hanover – Burning Rain) har det været alt fint med siden seneste start i følge Flemming Jensen. Vi valgte anden række selvom vi kunne have trukket spor 5 men det skyldes, at vi ikke vil ud i nogen hård åbning. Nu er vi sikker på vi ikke ender ude i sporerne og har ryg på storfavorikken Lara Boko fra start. Hun er ikke levnet mange chancer hos ekspert tipperne, men Flemming tror på det og med en god rejse så mener han at hun ligesågodt kan stå i vindercirklen som nogen anden.

Vi ser frem til vores 2. derby start på 8 dag.

Flemming Jensen og Co. har været et usammenligneligt bekendtskab for stutteriet den sidste tid, og har lavet et fantastisk arbejde med vores delejede Golden C N. 

I særdeles vanskelige baneforhold, kunne Golden C N mildest talt pulverisere modstanderne i J.J Jnsen Dansk Hoppederby, og leverede en sidste langside der sjældent er set magen til. 

Der skal lyde en kæmpe tak til Stald Jensen, for det flotte arbejde. 

Ligeledes ønsker vi at lykønske vores medejer Jesper Hansen, (Miles ahead Trotting), samt opdrætterparret Carsten og Gerda Nielsen, som jo må siges at have haft en fantastisk g-årgang blandt de danske hopper. Der til sammen har vundet opdrætningsløb 2020, hoppe kriterium 2021 og nu Hoppederbyet 2022. Ganske enkelt imponerende. 

Hustle Rain 3 års hingst eft (Raja Mirchi – Miss Possessd) bidrog til en flot uge for Stutteriet efter sejr til Glorius Rain i indl afd til Sto Derby på Jægersro

Hustle kunne i behagelig stil vinde Gay Noons Lopp, i tiden 14,2/2140m og derved fordoble sim samlede præmiesum til 200.000 skr. Træner Mattias Djuse var tilfreds med hesten og beretter om konstant udvikling i den treårige hingst.

Hustle blev efter en åbning i 11-fart, sluppet til spids og forblev der til en sikker sejr. Det var første gang Magnus Djuse kørte hesten og vil fremover være fast kusk på Hustle.

Næste start bliver kriterieprøverne 9. september.

Hustle Rain er ejet af Per Hansen og os selv, og vi ser alle frem til fremtidens udfordringer med stor begejstring og spænding.

Fredag den 26. august er Stutteri Dust-opdrættede Kings Dust på Derby Dinner Sale-auktionen.

Læs mere