Billede: Luxury Rain mor Alexis Ås

Luxury Rain 3 års hoppe (Face Time Bourbon – Alexia Ås) som indtil nu har været i træning hos Jan Dahlgård er nu sendt i træning hos Daniel Wajersten som har sin gård i Bergsåker 500 km nord for Stockholm.

Det har hele tiden været planen at Luxury skulle videre fra Jan af da hun er svensk registreret og forhåbentlig er god nok til at løbe med i årgangsløbene i Sverige.

Kontakten til Daniel er opnået ved at vi via vores nyerhvervelse Dutchess Sun som er i hans varetægt – har opnået plads hos ham.

Billede: Dutchess Sun hjemme på gården hos sin træner Daniel Wajersten

Dutchess Dun 6 års hoppe efter Maharaja starter i eftermiddag i V75 i sto eliten fra spor 10. Det er hendes træner Daniel Wajersten som kører hende.

Dutchess skal ses med en OK chance selvom konkurrencen er yderst hård. Men hun er også en hård dame og meldes i fin form og forfatning. En topplacering i denne start kan betyde billet til start i Elitelopps weekenden på Solvalla.

Billede: Hustle Rain da han vandt sin hidtil største sejr i Sprintermesteren

Hustle Rain 6 års hingst vandt en fantastisk flot sejr i sæsondebuten for Magnus A Djuse i tiden 09,6 1640 meter auto.

Sejren kom i hus ved at overtage spidsen allerede i første sving for så siden at holde et højt tempo undervejs. Han var ifølge kusken ikke tom i mål – og det lover godt for den kommende sæson. Godt nok har træneren været meget positiv omkring ham – men at han ligefrem i første start for året skulle yde en sådan præstation er fantastisk.

Hustle har gået et arbejde hjemme på Mathias banen i langvogn efter 22 over 2000 meter. Hvilket svarer til ca 17 på Solvalla. Herefter har han gået et arbejde i kort vogn på Solvalla efter 13,5. Ellers har den kun stået på tung træning. Så med det in mente bør der være yderligere udvikling i ham til de kommende starter.

Ja ejerne Per Hansen og undertegnede drømmer stort lige nu – og det kan vel ingen fortænke os i.

Nu venter der forhåbentlig en start i Copenhagen Cup den 11. Maj – hvis vi altså får en invitation. Men det håber vi på – tror Per Ringer til Rene Jensen og spørger om de skal tage en snak over en kop kaffe.

Billede: Glorius Rain

Glorius Rain sæsondebuterede på besnærende vis ved at vinde sin sæsondebut for sin træner og kusk Flemming Jensen i banerekordtiden 14,0 2160 m snorestart.

Glorius er lidt af en yndling for mig – det er ganske enkelt en ualmindelig dejlig hoppe. Hun er så rap på hovene og det har givet gevinst mange gange både ved sin start hurtighed og den måde hun kan speede midt i løbet.

Det kom meget fint til udtryk i denne start. Hendes værste konkurrent Gabi Kyvsgård havde spor udvendig for hende i volten og var på vej ned foran hende kort efter start. Men Flemming kunne lige slække lidt og inden for et splitsekund holde Gabi ude i banen – det skulle vise sig og være vinder afgørelsen for 500 meter senere var hun i spids. Alternativet havde ellers været at Gabi måske havde fået spids også skulle hun gå udvendig. Så havde det ikke været sikkert hun havde vundet. Det er et godt eksempel på hvorfor en sådan hest når så langt som hun har gjort ved at have den slags færdigheder.

Og ydermere kunne hun vinde med en del sparet og på den måde kan Flemming bygge hende op uden at skulle til dyrlæge etc. Da jeg spurgte Flemming efter løbet hvor god hun er på nuværende tidspunkt – ja så kom svaret prompte ‘jeg ved det ikke for jeg kørte ikke med hende idag’.

Hvis alt er som det skal være efter denne start – så bliver næste opgave på Copenhagen Cup dagen den 11. Juni.

Billede: Golden Rain og Jason Bartlett ved en tidligere sejr

Golden Rain viste sig ganske overlegen i John Brennan Consolations løbet over 2011 meter med en første præmie på 25.000 USD på Yonkers Raceway.

Hun sad tredje indvendig indtil 800 meter igen hvor hun blev kørt lidt ud i 3. Spor af en konkurrent da hendes kusk Jason Bartlett gik til angreb med hende, Men kom til spids ned af sidste lange side – og vandt siden let. Som kommentatoren råbte “ by three, by Four and looking for more”

Virkelig en flot sejr – og et stort tillykke til træner Per Engblom og kusk Jason Bartlett.

Billede: Hustle Rain efter sejren i Sprintermesteren

Både Hustle Rain og Glorius Rain starter på fredag.

Glorius Rain 7 års hp (Donato Hanover-Burning Rain) sæsondebutere på Fyn fredag eftermiddag for sin træner Flemming Jensen. Ifølge Flemming har hun overvintret godt og føles stærk allerde nu. Selvfølgelig skal hun have et løb eller to før hun er helt på top – men hun er klar til en god præstation allerede fredag så Flemming er optimist.

Løbet er et hoppeløb over 2100 og tillæg ved kr. 350.000. Hun har trukket sport 3 i volten ud af fem og Flemming tror på vinderchance.

Planen for Glorius er som sidste år, hvor vi har fokus på de danske hoppe løb og måske nogle enkelte starter i den danske hurtigklasse, hvor hun bør kunne begå sig hvis hun holder niveau fra sidste år.

Hustle Rain 6 års h (Raja Mirchi – Miss Possessed) sæsondebutere på Bollnæs travbane i Nord Sverige. Hustle træner Mathias Djuse har været meget positiv i forbindelse med træningen i vinter og han mener at Hustle er blevet endnu bedre.

Løbet Hustle skal ud i er et 1640 meter auto start løb og har kun 5 deltagere. Vi har fået spor 5. Det er Magnus Djuse som kører Hustle.

Forventningerne og ambitioneerne til Hustle er fortsat store – og hvis han går som vi forventer fredag så håber vi at sportschef Rene Jensen kigger vores vej og indbyder ham til Copenhagen Cup.

Billede: Burning Rain med sit nyfødte føl

Burning Rain (mor til bla. Flower Dust og Glorius Rain) folede i nat i Frankrig på Haras de L’tre, et hoppeføl efter Face Time Bourbon. Alt gik som det skulle. Burning Rain går igen til Face Time Bourbon.

Billede: Kinky Rain

Kinky Rain tog en fin andenplads i indledende afdeling til Dronning Silvias Pokal på Åby, for sin træner og kusk Johan Untersteiner, på travbane i Gøteborg.

Kinky sad i ryg på den førende vinder – men kunne ikke reelt udfordre om sejren. Efter løbet sagde Johan at han havde svært ved at få hende ned i banen og der var faktisk lidt/noget sparet i mål. Lidt ærgerligt at der ikke var mulighed for at gå højre om førehesten – så havde der nok blevet kamp om sejren. Kinky løb 13,9 2140 meter auto.

Desværre var vi igen uheldige ved lodtræningen når der skulle vælges spor. Vi trak sidste nummer og valgte nr 6. Havde vi vundet lodtrækningen så havde vi fået nummer 9 igen. Sådan er det – men nu er det anden gang i træk vi trækker sidste nummer ved den form for lodtrækning. Seneste var det til Breeders Crown finalerne i november 2024 hvor vi fik sport 12.

Der er 1 mio svenske kroner til vinderen som køres lørdag den 3. maj på Åby Travbane.

Billede: Kinky Rain ved en sejr for sin tidligere træner Jan Dahlgård

Kinky Rain 4 års hoppe (Muscle Hill – Alexia Ås) starter mandag i på Åby Travbane i udtagelsesløb til Dronning Silivias Pokal. Kinky køres denne gang af sin træner Johan Untersteiner. Hun har trukket inderspor i form af spor 9 i ryg på en starthurtig hest.

Der er selvfølgelig mange gode heste med i løbet – men vi lægger os ikke ned på forhånd. Kinky gik rigtig fint i sæsondebut, hun var fin og smidig. Hun forventes væsentlig bedre til denne start og med Racing Luca kan hun godt blive blandt de 3 bedste

Finalen køres om 13 dage med 1 mio til vinderen.

Billede: Golden Rain og Jason Bartlett

Golden Rain (Bold Eagle – Mystical Sunshine) 7 år hoppe kom desværre ikke med i Finalen til John Brennan serien, hvor der køres om USD 132.000. Hun har kvalificeret sig men pga at Per Engblom kun må have 2 heste med i finalen så må hun stå over og starte i Consoltations løbet med 50.000 USD.

Golden har trukket spor 3 bag bilen hvilket er optimalt – det er igen super kusken Jason Bartlett der kører. Hvad dog der er interressant er at løbet er over 2000 meter. Og der er ingen af hendes konkurrenter der nogensinde har løbet denne distance.

Golden var desværre syg med halsen i sidste start, hvor hun var tredje i en indl afd til John Brennan Series. Det skulle være i orden nu og opgaven ser fin ud for hende.

Stutteri Dust
Privatlivspolitik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.