Hustle Rain imponere i sæsondebut
Billede: Hustle Rain da han vandt sin hidtil største sejr i Sprintermesteren
Hustle Rain 6 års hingst vandt en fantastisk flot sejr i sæsondebuten for Magnus A Djuse i tiden 09,6 1640 meter auto.
Sejren kom i hus ved at overtage spidsen allerede i første sving for så siden at holde et højt tempo undervejs. Han var ifølge kusken ikke tom i mål – og det lover godt for den kommende sæson. Godt nok har træneren været meget positiv omkring ham – men at han ligefrem i første start for året skulle yde en sådan præstation er fantastisk.
Hustle har gået et arbejde hjemme på Mathias banen i langvogn efter 22 over 2000 meter. Hvilket svarer til ca 17 på Solvalla. Herefter har han gået et arbejde i kort vogn på Solvalla efter 13,5. Ellers har den kun stået på tung træning. Så med det in mente bør der være yderligere udvikling i ham til de kommende starter.
Ja ejerne Per Hansen og undertegnede drømmer stort lige nu – og det kan vel ingen fortænke os i.
Nu venter der forhåbentlig en start i Copenhagen Cup den 11. Maj – hvis vi altså får en invitation. Men det håber vi på – tror Per Ringer til Rene Jensen og spørger om de skal tage en snak over en kop kaffe.