To spændende starter i Malmø inden vi drager til Stockholm

Billede: Glorius Rain

Meget (eller næsten alt) handler om for vores del om Eliteloppet på søndag men inden da har vi bøde Glorius Rain og Golden Rain med i løb på Jægersro onsdag aften.

Golden fra perfekt udgangspunkt
Golden Rain (Bold Eagle – Mystical Sunshine) går ud i 6. løb på Jægersro i aften, med hvad der på forhånd ligner fornuftige chancer. Hun har haft held i lodtrækningen og starter fra et perfekt spor 1 på Jægersro hurtige bane. Løbet er et 1640 meters hoppeløb, og der er 60.000 SEK til vinderen. Golden har set blændende ud i årets to starter, og har begge gange siddet fast med mange kræfter i behold. I dag tages hun formodentligt lidt mere offensivt af Flemming og på papiret bør hun have god chance mod dagens modstand.

Glorius Rain fra bagspor
Glorius Rain (Donato Hanover – Burning Rain) skal forsøge at repræsentere stutteriet på bedste vis i dag, men modstanden er hård. Det kræver derfor lidt racing luck hvis hun skal kunne blande sig i striden. Glorius har vel aldrig set bedre ud end i år, og vi tror på at vi har hest der med rette opbygning kan være med i nogle af de helt sjove løb i eftereåret. Glorius går ud i 9. løb fra spor 9, over middeldistance og som nævnt skorter feltet ikke på kapable travere. Det skal blive spændende at se oplægget i dagens løb. Glorius har i de seneste to starter vundet ubesværet og det er altid svært at vurdere hvor meget der var tilbage ved sådanne løb. Vi ser frem mod en lun aften på Jægersro travbane og glæder os til forhåbentligt god sport.

Flemming Jensen træner og Martin Bjerregaard er som vanligt oppasser på begge heste. Vi ejer selv både Golden Rain Glorius Rain.