Kinky Rain vandt igen i Skive

Ganga Bae BC vinder

Billede: Ganga Bae (Muscle Hill – Alexia Ås)

Det var en sejr med mersmag i Skive mandag, hvor vores opdræt og ejede Kinky Rain (Muscle Hill – Alexia Ås) kunne sejre i 17.4/2040m for sin kusk og træner Jan Dahlgård. Denne gang blev løbet mere sigende og med færre galoperende heste, fik Kinky lov at prøve forskellige positioner forinden hun blev sendt mod spids og kunne blive der løbet ud.

Derved tog Kinky Rain sin 2. sejr i ligeså mange forsøg. Kinky har taget starten rigtig godt og er sund og frisk på alle måder, så på mandag den 25. marts går transporten mod Stockholms området, hvor Kinky Rain går i træning ved Mattias Djuse. Det har hele tiden været vores plan at Jan skulle gøre hende klar til løbene i Sverige selvfølgelig under forudsætning af at hun har de kvaliteter til at være med i løbene. Det føler vi hun har – der er ihvertefald ikke noget der indtil videre siger det modsatte. Vi ville gerne have haft hende lidt mere i DK men Jan syntes at det skulle være nu hun skulle afsted så Mattias får tid til at lære hende og kende inden de lidt større løb kommer i Sverige.

Mattias er en yderst kyndig hestemand med speciale ungheste og har særligt haft stor succes med netop yngre hopper. Sidste års cifre med 3-års hopper (3 af staldens hopper over halvanden million indtjent) er ganske enkelt imponerende og vi håber at Kinky kan fortsætte de fine takter og udvikle sig yderligere ved Djuse.

Der skal lyde en stor tak til Jan og Charlotte for det store arbejde med vores heste og den fine skik de har kunne fremvise dem i. Og apropos det, så har vi lige været inde og se Kinky Rain’s lillesøster Luxury Rain (Face Time Bourbon) gå lidt tempo på Skive banen. Luxury er en fryd at se på og hun gik meget let 24 over 500 meter hvor Jan kørte stærkest med hende. Hvis alt går vel så kan hun godt vise sig klar til start i 2024.