Fin debut sejr for Kinky Rain

Ganga Bae BC vinder

Billede: storesøster Ganga Bae med Jorma Kontio

Kinky Rain (Muscle Hill – Alexia Ås) debuterede på en god måde for sin træner og kusk Jan Dahlgård og vandt ganske let på besnærende vis i 18.0/2000m snorestart.

Løbet blev ikke så sigende og Kinky gik det meste af løbet alene foran feltet, og hun gik i mål med en del i behold. Det var godt at se, hvor fint hun håndterede volten og siden et sikkert og fint trav og god teknik i svingene. Alt man håber at se når en nybliven 3 åring debuterer.

Jan Dahlgård var dog lidt skeptisk inden starten, idet Kinky var blevet hestegal 2 dage før starten og det har hun det ikke godt med. I opvarmningen var hun hidsig og lå hårdt på biddet. Men i løbet var hun bedre og mere afbalanceret selvom hun noget af vejen selv bestemte tempoet.

Nu ser vi fremad mod forhåbentligt mange gode oplevelser med hende. Det har hele tiden været planen at hun skal i træning hos Matthias Djuse Solvalla. Hvornår det sker er endnu uvist. Måske vi tager en start i mere i DK.