Hunger Rain i prøveløb på Jægersro travbane

Billede: Hunger Rain i et arbejde for sin oppasser Sofie Dam på Per Nordstrøms træningsanlæg.

Hunger Rain 2 årig hingst (Raja Mirchi – Brazillian Rain) er klar til prøveløb for sin træner Per Nordstrøm på Jægersro Travbane på tirsdag. Hunger er Brazillian Rain (Muscle Hill – Savvy Yankee) første afkom og dermed en af de nye afkom stutteriets generations veksling .Brazillian Rain var en yderst kapabel hest men hun døjede ofte med dårlig blodværdier og hos stutteri Dust får de unge hopper ikke mange forsøg, vi bedækker hellere de unge hopper så vi kan lave nye afkom med en hurtig generations veksling.

Savvy Yankee (Hungers mormor) var en fantastisk følhoppe hun har lavet mange super gode afkom – men hun var også selv en vidunderlig hest at have i stalden. En hest med sin helt egen aura – for to år siden var hendes højre forben så slidt så hun måtte til de evige græsmarker, Sammen med Nya Toftebjerg så er hun en af de heste man bare husker, hun var så smuk og klog.

Savvy Yankee sidste afkom blev Glamorous Rain (Muscle Hill) som er 3 år og allerede tjent næsten en mio sekr og er en af favoritterne til Breeders Crown trofæet næste lørdag på Eskildstuna travbane. Der er 1,6 mio til vinderen !!

Men tilbage til Hunger Rain som min storebror Stefan har trænet med i sin tidlige 2 års sæson, Skipper vurderede at hesten var så talentfuld at den allerede tidligt på sommeren skulle videre til en stor Svensk træner for at få det fulde potentiale ud af Hunger. Det blev Per Nordstrøm og den dygtige og succes fulde træner har kun positivt at sige om Hunger. Et yderligere koriosum til dette er, at Sofie Dam som er Hungers oppasser. Og Sofie Dam er datter af Morten og Bente Dam som har været naboer til Skipper i al den tid jeg kan huske.

Ejer gruppen er 10 personer heriblandt en del Bornholmere, Sjællændere og så undertegnede. Tror rigtig mange ejere allerede på tirsdag kommer og ser deres hest i auktion for første gang. Jeg glæder mig ihvertefald meget til at følge Hunger – for han har noget unikt blod i sig.