Filosofien

Baggrund

Jeg er opflasket med travet på Bornholm og været aktiv udøver af sporten i over 30 år. Selvom jeg flyttede til København og boede der i ca. 9 år var jeg en del af sporten på klippeøen. Udover at rejse til Bornholm i tide og utide for at være en del at sporten derovre, var en jeg ivrig stakit kusk på Lunden.

I 1995 flyttede jeg fra København til Jylland og boede det første år hos min gode kammerat travtræner Bent Svendsen. Bent sørgede for at jeg sammen med Skive Trav og de andre travbaner i Jylland kom med på den årlige tur til Eliteloppet, som traditionen bød sig på det tidspunkt.

Oplevelsen af at komme til Eliteloppet var stor – meget stor. Oplevelsen af de fantastiske heste og den fornemmelse af professionalisme og den bevågenhed travsporten havde, var helt ekstraordinær. Noget som enhver travsports elsker gerne ville være med i. Disse ture til Stockholm var uden jeg egentlig tænkte over det på det tidspunkt, grobunden for drømmen om, at man en dag skulle arbejde på at være en del af denne sport events.

Der var en del danske heste og kuske med. Og samtidig løb der en dygtig dansk sportschef i form af Klaus Koch (lidt forvirret måske) rundt som var primus motor for dette store show. Så hvorfor kunne man så ikke selv være med.??

Disse oplevelser var startskuddet, ud over hændelserne beskrevet under ”Historien bag stutteriet”, til at opdrætte heste som kunne klare sig i den nordiske konkurrence.

Kvaliteten på Stutteri Dust

På Stutteri Dust er målet at avle heste af en vis kvalitet. Vi har i perioden fra 1998 og frem høstet mange erfaringer som grundlag for vores stutteri idag. Derfor har vi indkøbt følhopper af en kvalitet, som vi forventer kan skabe heste af høj brugsvædi for ejerne. Målet er at hestene skal have klasse til at være med ved de største stævner i Skandinavien.

Vi forsøger at levere et rå materiale i form af en plag på mellem 12 og 18 måneder til hesteejere, som har høj genetisk værdi og opvokset under optimale forhold.

Hvordan laver man så opdræt af en høj kvalitet – det er der mange meninger om – vi har vores. Vi har fokus på hestens oprindelig måde at opvokse på – derfor tror vi på løsdrift under kontrollerede former. Dvs. at selvom plagene går ude døgnet rundt, året rundt så er de i hænder to gange om dagen hvor de bindes op og fodres.

Hestene fordres individuelt og det kan kun gøres ved nøje overvågning af den enkelte hests udvikling. Opbindingen har en gavnlig effekt på plagen, både at de i en tidlig alder lærer at stå og være tålmodige og samtidig giver opbindinen en ro hos hesten når den skal spise og ikke skal slås om maden.

Vores heste fodres som nævnt individuelt og de fodres hårdt (meget). Vi fodrer med store mængder af kraft foder to gang om dagen. Den ene fodring består af Kraft 125 og den anden fodring er en speciel sammensat foder med ekstra mineraler og sporstoffer. Også er der altid fri adgang til wrap hø.

Vores wrap hø er af kvalitet (max 15% tørstof) med et høj indhold af protein og miniraler – lavet ud fra samme skabelon hvert år. I perioden ultimo maj – primo juni laver vi hø alt efter hvad vejr og vind tillader. Det betyder at wrap høet har et højt indhold af protein og mineraler som kommer hestene rigtigt til gode om vinteren. Mange laver først hø omkring Sankt Hans, for da kan man lave større mængder af hø på det samme område - ligesom at græsset er skredet igennem og derved meget lettere til at få tørret.

Mange vil påstå at fodring af heste ikke må være så intensiv og mange videnskabelige undersøgelser understøtter dette. Vi mener imidlertid at have fundet en metode at fodre på som passer til os og de forhold vi har. Vi har bla. græsfolde på 600 meters længde hvor hestene kan tumle på hele året, uden nogen form for mudder da vores jord er sandholdig og kan tage store mængder af vand. Det betyder at gruppen af plage er ualmindelig aktive i løbet af vinteren og får brændt en masse energi af ved frivillig leg i gruppen. På den måde får de bygget en stor vel muskuløs krop op. Vores måde at fodre på viser sig også i plagenes hårlag, de er blanke og ikke specielt langhårede med tanke på de går ude hele året.

En anden ting som vi har øje for er foldenes stand og omlægning. Vores folde er som hovedregel aldrig mere end to år gamle før de omlægges – det betyder at græsset har en større foderværdi samt problemer med orm (parasitter) minimeres. Endvidere er vi meget opmærksomme på at perioden fra juni til september kan være stor forskel på foderværdien på græsmarken, hvilket afhænger af tilførsel af gødning, varmen og mængden af regn. Ved en varm sommer bliver græsset mere protein holdigt og når vi har en kold sommer så indeholder græsset mere sukkerstof. Det er således i de kolde somre man skal være ekstra opmærksom på om følhopperne og føllene får tilstrækkelig med protein og mineraler. Græsmarken i denne periode er af største vigtighed, for det er i denne periode at føllet successivt spiser mere og mere græs og følhoppen fortsat skal producere store mængder af mælk til et hastigt voksne føl. Græsfollene pudses som hovedregel to gange om året med opsamling således at hestenes gødning ikke er på græsmarken.

Visionen hos Stutteri Dust

Vi har en drøm om at kunne avle travheste som kan være med i de nordiske konkurrencer – at være med i de danske, norske og svenske årgangsløb. Og samtidig bygge et navn op omkring vores produkt som har anerkendelse og et prædikat for kvalitet.

Det er vores vision at hestenes første levetid både genetisk og opvækst er så tæt på det optimale ud fra vores principper. Hvad der så sker med hesten efter den har forladt stutteriet har vi naturligvis ingen indflydelse på.

Vi ynder at sælge vore heste på auktioner idet køberen derved køber til markedspris. Som opdrætter kan det være meget svært at prisfastsætte sine egne heste og man har vel også en tendens til at forelske sig lidt i sine egne. Vi finder det overordentlig vigtigt når vi prisfastsætter en hest at det hverken er prisen på hoppen eller hingsten (produktionsomkostningen) der skal bestemme prisen på plagen. Derimod forsøger vi at kigge på plagen som helhed set ud fra eksteriør, intelligens, villighed, fysik og selvfølgelig dens gener. Se individet efter og blande det med den erfaring man har med tidligere afkom og derved bedømme tegningen på hvad det kan blive til.

At købe en plag er både en stor, dyr og svær beslutning. Vi er tilhængere af at avle tidlige heste – dvs. at satse på gener der har vist at de har præsteret senest som 3 årig – helst som 2 årig. Den kommende træning af hesten spiller en stor rolle og man kan ikke bare konkludere ud fra andre afkoms præstationer om det er en tidlig hest. For at opnå det fulde billede er man nød til få et overblik over hvem der har haft hesten og derved få et indblik i hestens ”historie”

At føre en hest frem og gøre den klar til start er en bekostelig affære. Derfor mener vi at ved at avle tidlige heste at der en mulighed for at ejeren indenfor en rimelig periode på 1 til 1½ år kan få svar på om hesten har det talent som man forventede/drømmede om da man besluttede sig for at købe plagen. Dermed ikke sagt at hesten skal være til start men en træner ved i langt de fleste tilfælde hvad han/hun har arbejdet med og kan give en vurdering af hesten.

Vores heste ligger i den dyre ende - men omvendt så forsøger vi som nævnt at avle tidlige heste som derved i sidste ende kan spare ejeren for omkostninger. Endvidere så tror vi på at Dust heste for fremtiden kommer at gøre en forskel og derved så kan nogle hesteejere gøre et køb som de har drømme og minder om, resten af livet.

Heldigvis er det sådan at man indenfor vores sport ikke kan købe sig til succes. Der skal en hvis portion dygtighed, flid, erfaring og held til at lykkedes. Men at erhverve sig en plag med det rette eksteriør og gener gør ikke målet og drømmen sværere at nå.

Fra føl til plag

Vi bestræber os på at få føl tidligt på året dvs februar, marts eller april. Det er en bevidst strategi for vi vil gerne avle tidlige heste. At få føl så tidligt har både positive og negative sider. Hvis vi skal starte med det negative så giver det rigtig meget ekstra arbejde fordi føllene ikke bare kan gå ude på fold sammen med deres mor idet det vil være for koldt for føllet. Vi finder det meget vigtigt at hestene allerede samme dag det er kommet til verden skal ud og løbe sammen med deres mor i folden. Dette er vigtigt for både hoppe og føl. Vi mener at jo mere føllet har mulighed for at røre sig når de er kommet til verden jo bedre. Derfor kommer vores føl ud to gange om dagen og samtidig har vi bygget bokse på 50 m2 (normal størrelse er 9 til 12m2) som gør at føllet får rørt sig lige så meget som hvis det var født om sommeren. En anden side effekt man får at få tidlige føl er at de fra start af er i hænder hver dag og på den måde er meget mere vant til at omgås mennesker.

Når vejret tillader det i maj måned og græsset er godt begynder de at gå ude hele døgnet og bliver taget på stald en gang om dagen for at blive tilført mineraler mv. På stutteriet gør vi meget ud af at have gode græsmarker (læs herom andet sted) for det er det mest naturlige for hesten at spise.

Når føllet når en alder af minimum 6 måneder tages føllet fra moderen. Der går altid en af de voksne hopper sammen med føllene de første måneder, for på den måde har flokken meget bedre ro og samtidig er der en "voksen" til at opdrage på "børnene".

Hopper og hingste går sammen så lang tid som muligt. Men når sommeren nærmer sig skiller vi hopper og hingste fra hinanden.

Plagene bliver succesivt gjort klar til auktion ved at de kommer på stald for at blive håndteret. Vi bruger horse walkeren meget hvor de går ½ til en hel time om dagen.

Valget af følhopper generelt

Vi har bevidst valgt at satse amerikanske følhopper. Det eneste alternativ for mig ville være at have franske hopper. Men jeg har ikke nok forstand/kendskab til Fransk travsport til at udvælge hopper til avl. Det er vigtigt at kende stammerne bagved samt sætte deres resultater ind i en kontekst. Endvidere er franske heste noget senere i udviklingen og ligesom bygget på et andet fundament end den amerikanske.

Når vi vælger følhopper til stutteriet har vi en fast strategi. Hopperne skal minimum i 3. eller 4. led  have en mor som har avlet væddeløbere i verdens klasse. Faderen til følhoppen skal høre til den øverste elite og helst have vist at den er en god morfar. Der har været mange gode hingste som senere i avlen har vist sig at have begrænset succes som morfar. Endvidere er det vigtigt at moderen selv har løbet eller vist en eller anden form for talent.

Når jeg vurdere hopper på eksteriør skal hoppen have en hvis størrelse og må helst ikke være under 1,60 i stang – og hoppen skal gerne have en længde der er 2 til 5 cm længere end den er i stang. Hoppen skal som en selvfølgelighed være ret stillet – men jeg er ikke fanatisk på dette punkt.

Faktisk er jeg ikke særlig interesseret i at have en følhoppe som har været en alt for god væddeløber og løbet væddeløb i mange år. De sidste 15 til 20 år har vist at det er sjældent det er disse hopper der producere de bedste heste.

Stutteriets følhopper er beskrevet under fanen følhopper.

Generelt omkring valget af avlshingst

Som opdrætter er et af de store spørgsmål under vinteren – hvilken hingst skal vi anvende til hopperne i den kommende sæson. Vi har 4 parametre som vejer tungt hos os:

  • kan vi generelt lide hingsten og dens karriere
  • afstamningen herunder indavlskoefficient det kommende afkom vil få og som gerne må være høj hos os
  • eksteriør – har vores hopper nogle tendenser som vi gerne undgår, er det vigtigt at hingsten både selv og de tidligere afkom ikke har haft tendens de samme ting.
  • forventningerne til markedet om 2 år når plagen skal sælges – er prisen på hingsten fornuftig set i de afsætningsmuligheder der er.

Som regel går vi efter amerikanske hingste – men vi er ikke bundet af en fast strategi.

Seneste nyt