Nyt

Vores opdræt den 3 årige hoppe Angel Rain (Love You - Alexia Ås) har gået nogle rigtig fine løb indtil videre i karrieren. Bla galopperede hun i mål som vinder i Guldstoet med skr. 350.000 i første præmie. Men i går aftes på Åby banen gik hun indtil videre sit bedste løb ved at vinde Stora Sommerpriset i banerekord tiden 13,8 2140 meter auto for sin træner Peter Untersteiner.

Nu skal man altid passe på med at sammenligne tider. I dagens travsport er tiden ikke så vigtig det er mere måden hvorpå hestene gør det på og hvilke forudsætninger præstationen gøres på. Angel Rain sad i dødens på favoritten. Efter 1000 meter trykker Peter farten op og er tæt på at overtage spidsen men lykkedes ikke med det. Der blev taget lidt op igen men rundt sidste sving satte Peter gang i Angel igen og hun forsvandt til en overlegen sejr. I ryg på Angel sad 3. favoritten Lacour And Lace (us) Bjørn Goop, som fik det hele serveret men denne kunne ikke følge de sidste 200 meter. Det var en så god præstation at man nu kan drømme om at Angel Rain kan byde Timbal og Tunika op til dans når der afvikles svensk travkriterium til efteråret.

Nedenfor billede af årets føl efter moderen til Angel Rain, Alexia Ås. En hoppe efter Muscle Hill.

Seneste nyt