Nyt

Det er en spændende week-end stutteriet går i møde.

Lørdag starter vi hele tre heste i gulddivisionen med interesser i. Hard Livin efter vores hoppe Affinity har startspor et og efter en rigtig stærk sæsondebut så bliver han spændende at følge. Går han godt her kan han måske være Sweden Cup aktuel i Eliteløbs weekenden.

Hard Livin

Knows Nothing efter efter vores hoppe Savvy Yankee. Han gik ligeledes godt i sin sæsondebut hvor han løb 11,1. Jeg ved ejerkredsen har Elitelopps ambitioner, han er en udpræget sprinter. Men han skal dog vise sig noget bedre end sæsondebuten, hvis han skal løse billet til Eliteløbet. Til Eliteauktionen har vi en hingst efter Muscle Hill og Savvy Yankee til salg. Det er virkelig en lækker krabat og vi forventer at have de første billeder klar om en uge.

Panne De Moteur har vi købt en anpart i. Vi er både med i avls delen og som væddeløber. Så det bliver virkelig spændende.

Søndag skal vi til Lunden hvor både Rusty Dust og Tumble Dust starter. Tumble Dust må have vinderchance i et femårsløb.  Rusty Dust skal ud på sprint og han er lidt langt ude på vingen. Jeg tror at han har fordel af den korte distance - så det bliver spændende.

Seneste nyt