Billede: Ganga Bae en af vores bedste opdræt efter Muscle Hill og Alexia Ås

Vi er her til formiddag fået oplyst at vores 4 hopper vi har meldt til Francesco Zet (Father Partick) alle kommer til denne spændende nye hingst.

Hopperne er:

Burning Rain (Muscle Hill) mor til bla Glorius Rain og Flower Dust

Alexia Ås (Conway Hall) mor til Ganga Bae 4,2 mio, Furies Rain 1 mio og Angel Rain 0,8 mio

Brazillian Rain (Muscle Hill) søster med bla Glamorous Rain 4,4 mio og Knows Nothing 6,4 mio

Golden Rain (Bold Eagle) hendes mor er Mystical Sunshine 2 mio us dollars og i slutningen af nullerne en af verdens bedste hopper med verdensrekort både på 1000 meters bane og 800 meters bane.

Billede: Mystical Sunshine 2 mio dollars 1.08,7 er mor til Golden Rain

Vi startede to hest i Ålborg begge trænet og kørt af Flemming Jensen – og det blev til to sejre.

Paying My Way (Varenne) 3 års hoppe debuterede med en rimelig sikker sejre i tiden 20,7 2140 m auto. Banen var noget tung grundet regn og tøvejr, så det er svært at sige hvor god hun er endnu, men hun løste opgaven fint og Flemming var tilfreds med hende.

Vi købte Paying My Way fordi vi gerne vil avle på hende – og vi synes der er godt blod i hende. Hendes mor Nordicgoldnovember (Viking Kronos) starteede 20 gange og vandt de 10 hvor bla Tysk Derby var en af sejrene – hun tjente i alt 700.000 kr. Nordicgoldnovember’s mor er Ina Scot 20, mio og vinder af Prix de Amrique – som vel nætte behøver nærmere præsentation. Så når man ser på stamtavlen på Paying My Way er faderen Varenne, morfar Viking Kronos og mormor Ina Scot. Og som nævnt vandt moderen selv tysk derby. Endvidere er Nordicgoldnovember mor til 2 milionære.

Golden Rain vandt ligeledes i 16,7 2140 meter autostart – efter et veldisponeret løb af sin træner og kusk Flemming Jensen. En blød dødens med 1000 meter igen og hun vandt med lidt i behold. Nu starter hun i finalen den 29. december i AAlborg. Det bliver måske hendes sidste start. Hun har netop fået plads ved Franzesco Zet til bedækning 2023.

Billede: Glorius Rain med Johan Untersteiner

16 sejre og 3.535.000 SEK indkørt af vores opdræt i Sverige i år, kan vi se frem til afslutningen på et rekordår for stutteriet. Vi ser tilbage på flotte sejre og placeringer i den hårdeste unghestekonkurrence.

Vi ser tilbage på blandt andet, en 3. plads i Stoderbyet, 3. plads i Dronningepokalen, 2. plads i Breeders Crown finale, sejr i BC-semi og udtagningsløb, sejr i kval til Stochampionatet, sejr i DM for 5 årige hopper, deltagelse i Copenhagen Cup, sejr i E3 revanche og sejr i Prix Diana Zet.

Billede: Glamoreus Rain med sin oppasser Jenny Sundin

Selvom Glamorous ikke virker til at have fungeret 100% i løbet af året, viste hun sig fra bedste side i hhv. finale og semifinale af Breeders Crown. Semifinale afgjorde hun sikkert til sejr, og gode 200.000 SEK.

Finalen sluttede hun 2. efter et rygløb på umulige Lara Boko. Begge heste kom hjem i 1.10,8/2140m, lig med ny verdens rekord for 4. årige hopper. Dertil følger 800.000 SEK til Glamorous for 2. pladsen.

Billede: Efter Gorius Rain sejr i sto derby kval

Det blev ligeledes årets sidste start for Glorius Rain på Koster Memorial dagen, da hun sad fast med alt sparet i inder sporet i et åbent 4-års løb. Hun har imponeret os i år, og endelig vist den kapacitet som både Johan Untersteiner og Flemming Jensen har kunne berette fra træningen. Kronen på værket var 3. pladsen i det svenske Stoderbyet, efter et løb i sporene. Vi håber at Glorius næste år skal kunne gøre sig gældende i Sto-Eliten i Sverige og forsat udvise den høje kapacitet, vi mener hun har.

Efter at have siddet fast med alt sparet i BC-semifinale som 5., viste Hustle Rain at han ikke havde gjort sig bort i finalen.

Hustle Rain var til start i E3 revanchen for hingste og vallakker. Hustle Rain blev af Magnus A. Djuse taget stille fra start og placeret i 3. udvendig, og sad der til 700 meter før mål. Her avancerede Hustle Rain i ryg på Joe Dalton, og senere ud i 4. spor og kunne med 30 meter til mål afgøre sikkert. Hustle Rain gik en 1.09-tid sidste 700 og gjorde arbejdet i sporene. Han kom hjem i 12.5/2140m.

Det var Hustle Rains sidste start for i år, og vi ser frem til næste sæson. Hvor vi håber, at han kan gøre sig gældende i de helt store løb.

Hustle slutter sæsonen flot af med 5 sejre og 505.000 SEK indtjent på 10 starter. Vi (Per Hansen og jeg) tillader os endda at tro på, at med lidt mere “racing luck”, så kunne det have været endnu flottere cifre.

Vi har købt hoppen hoppen Crysti Dream på torsdagens auktion i Harrisburg Auktionen i fol ved Muscle Hill. Vi købte nu ikke lige med det samme for Crysti var købt tilbage til ejerne svenske stutteri AM.

Jeg så på skærmen og program nr 1081 kom op med et salgskilt på 35.000 usd. hesten havde lige været i ringen. Jeg bandede over mig selv for selvom det ikke var planen jeg skulle købe hest – så kunne man da have forberedt sig lidt. Men hvordan kunne man vide at en sådan hest gik for følpengene på Muscle Hill.

Nu var kataloget også meget mangelfuldt og vigtig information på Crysti’s afkom samt familie var ikke med – så prisen kan derfor nok have været lidt misvisende og da svenskerne nærmest ikke var tilstede ved årets auktion – så kan det have været lidt af årsagen.

Men jeg fik ikke købt – og jeg var godt irriteret på mig selv. Men Jesper Hansen var hurtig og smart. Han nærmest løb (hvis han kan det) hen til agenten Thomas Svensen som Jesper har et godt samarbejde med. Thomas kontaktede køber og mod et mindre fee fik vi hesten.

Så der var glæde. Nu kan vi kun håbe på at Crysti Dream giver Jesper og jeg lige så stor glæde som vort første ejerskab sammen med Golden CN gav os med derby sejr.

Billede: Hustle Rain efter en af sinde sejre på Solvalla

Søndag den 30. oktober bliver en stor dag for vores lille stutteri.

Vi har 3 afkom med i Breeders Crown semifinalerne som afvikles på Solvalla. For at nå til finalen skal man blive mellem de 4 første i semifinalen.I semifinalerne køres der med sekr 200.000 til vinderen og i finalen er der sekr 1.600.000 til vinderen. Alle løb køres auto start og over 2140 meter.

I 3 løb skal vores egen ejede Glorius Rain (Donato Hanover – Burning Rain) ud i for 4 årige hopper. Desværre har hun trukket spor 11 – så der skal held til. Det er Flemming Jensen som træner og på søndag er det Mats E Djuse som kører.Hun sad fast i seneste start, så det er ingen pejling på hvor hun er formmæssigt.Men Flemming melder hende klar. Vi er optimister på hendes vegne, efter hvad hun har vist os fra Flemmings træning.

I 7 løb starter Hustle Rain (Raja Mirchi-Miss Possessed) i løbet for 3 årige hingste og vallakker. Det er Matthias Djuse som træner og Magnus Djuse som kører. Hustle har fået spor 10 som måske ikke er så ringe – vi må bare håbe de kører lidt undervejs. Til denne start vil Hustle gå uden sko – det har han gjort en gang før på Charlottenlund Travbane, hvor det blev til galop fra start. Men Matthias tror på han gå uden sko samt at det vil være en fordel. Jeg tror meget på han vil blive forbedret uden sko. Da han startede som 2 års uden sko, fik han en lang atletisk gang, hvor han med sko er mere rund i gangen. Hustle Rain ejer vi sammen med Stald H eller bedre kendt som Per Hansen.

I 10. løb starter Glamoreus Rain (Muscle Hill – Savvy Yankee) i løbet for 4 årige hopper. Hun har trukket et perfekt spor 2 – selvom hun er kommet i det sværeste heat så bør hun kunne komme til finalen med det rigtige løb. Glamoreus har ikke startet siden Derby prøven som Glorius Rain iøvrigt vandt. Jenny hendes faste oppasser melder alt godt og måske har den lille pause hun har haft gjort hende godt.  Det er Daniel Reden som træner og Ørjan Kíhlstrøm som kører. Bedre kan det vist ikke blive.

Vi har opdrættet 7 heste i 3 og 4 års årgangen – og tre af hestene er i semifinalerne i Breeders Crown.

Billede: Dregnene efter derbysejr 2022 Golden CN

Miles Ahead Trotting og Stutteri Dust Golden CN (Whising Stone) starter på fredag på Skive Trav i Grand Circle finalen med hele kr. 200.000. Det er træner Flemming Jensen der sidder bag og Golden CN har endelig trukket et OK startspor nemlig nr 6. Det bliver sikkert et offensivt oplæg og træneren er optismist – ja nærmest lige så optimistisk som da vi vandt Hoppe derbyet tilbage i august.

Billede: Glorius Rain efter 3. pladsen i Sto Derby.

Glorius Rain (Donato Hanover – Burning Rain) med sin træner og kusk, Flemming Jensen, skulle blive nr 5. for at nå frem til semifinalen på Solvalla ultimo oktober. Glorius så fremragnende ud og var spillet til favorit i vinderspillet men kun var 3. mest afkrydset i V64.

Glorius havde nr 1 fra start og det er man jo som sådan altid glad for – men lige på Axvalla banen er det faktisk ikke så godt – og det er svært at forsvare den position mod hurtige heste længere ude i banen. Det skete også for Glorius som ikke kunne svare Global Creation/Erik Adielson ud fra start og da program nr 2. Readyforwine lykkedes med at holde Glorius inde og selv kunne tage spids – ja så var der positionerne enten 3. indvendig eller dødens og vælge imellem. Flemming valgte 3. indvendig og kom deværre aldrig derfra.

Nu er det kun at håbe på at Glorius kan komme med på penge for dems om ikke ønsker at deltage i BC. Chancen er lille – men den er der.