3 af stutteriets heste er med i Breeders Crown semifinaler i Stockholm

Billede: Hustle Rain efter en af sinde sejre på Solvalla

Søndag den 30. oktober bliver en stor dag for vores lille stutteri.

Vi har 3 afkom med i Breeders Crown semifinalerne som afvikles på Solvalla. For at nå til finalen skal man blive mellem de 4 første i semifinalen.I semifinalerne køres der med sekr 200.000 til vinderen og i finalen er der sekr 1.600.000 til vinderen. Alle løb køres auto start og over 2140 meter.

I 3 løb skal vores egen ejede Glorius Rain (Donato Hanover – Burning Rain) ud i for 4 årige hopper. Desværre har hun trukket spor 11 – så der skal held til. Det er Flemming Jensen som træner og på søndag er det Mats E Djuse som kører.Hun sad fast i seneste start, så det er ingen pejling på hvor hun er formmæssigt.Men Flemming melder hende klar. Vi er optimister på hendes vegne, efter hvad hun har vist os fra Flemmings træning.

I 7 løb starter Hustle Rain (Raja Mirchi-Miss Possessed) i løbet for 3 årige hingste og vallakker. Det er Matthias Djuse som træner og Magnus Djuse som kører. Hustle har fået spor 10 som måske ikke er så ringe – vi må bare håbe de kører lidt undervejs. Til denne start vil Hustle gå uden sko – det har han gjort en gang før på Charlottenlund Travbane, hvor det blev til galop fra start. Men Matthias tror på han gå uden sko samt at det vil være en fordel. Jeg tror meget på han vil blive forbedret uden sko. Da han startede som 2 års uden sko, fik han en lang atletisk gang, hvor han med sko er mere rund i gangen. Hustle Rain ejer vi sammen med Stald H eller bedre kendt som Per Hansen.

I 10. løb starter Glamoreus Rain (Muscle Hill – Savvy Yankee) i løbet for 4 årige hopper. Hun har trukket et perfekt spor 2 – selvom hun er kommet i det sværeste heat så bør hun kunne komme til finalen med det rigtige løb. Glamoreus har ikke startet siden Derby prøven som Glorius Rain iøvrigt vandt. Jenny hendes faste oppasser melder alt godt og måske har den lille pause hun har haft gjort hende godt.  Det er Daniel Reden som træner og Ørjan Kíhlstrøm som kører. Bedre kan det vist ikke blive.

Vi har opdrættet 7 heste i 3 og 4 års årgangen – og tre af hestene er i semifinalerne i Breeders Crown.