Exclusive Rain vandt en flot sejer på Skive Trav – og er til salg

Burning Rain ved seneste sejr

Exclusive Rain (Donato Hanover – Burning Rain) 5 års vallak vandt en fin spurt sejr for Bent Svendsen på Skive Trav i tiden 16.6 2000 meter auto. Exclusive lå 4 indvendig og først på opløbet fik han plads og de sidste 50 meter fik ekvipagen masser af fart i benene og vandt med hals og hoved. Dejlig sejr og ikke helt uventet for os. Præstationen i sidste start hvor han var meget tyndt trænet var god og vi vidste han var yderligere forbedret til idag. Så 12 gange pengene på ham i toto var en gave til dem der havde spurgt om chancerne.

Jeg står selv som træner på Exclusive men det er reelt Marie Dueholm Svendsen som galoptræner ham i sand hver 3-4 dag på Skive Trav. Så tillykke til hende også.

Nu går han måske i træning og til start i Sverige – for han er til salg.